Vores Vision

er, at vi alle tænker over vores forbrug, hvad vi køber, hvordan vi køber ind, og hvad vi selv kan gøre for at hindre, at naturen og havet drukner i affald,
især plastaffald.

Vi starter der, hvor vi er, og hvor vi selv kan gøre noget – i hverdagen.

Bye Bye Plastik Bornholm vil gerne inspirere private og virksomheder

...til at reducere plastforbruget i hverdagen

...til at tænke nyt og dele gode ideer med andre, så vi i fællesskab kan bidrage til at løse et kollektivt problem

Vi er ca 40.000 bornholmere. Hvis hver af os forbruger ét stykke plast mindre og samler ét stykke plastaffald op om dagen... Ja, selv de mindste ting, vi gør, kan i længden gøre en stor forskel.

Lad os sammen gøre Bornholm til Danmarks første plastfri ø